I de sidste par måneder har det lille århusianske kontor været præget af deadlines og mild panik. Desværre betyder det at hobbyprojekter som Blogbot.dk ryger nederst i bunken.
Vi har fået en masse henvendelser som vi ikke har fået svaret på, og for at toppe det af har denne blog også været offline. Det er rigtig ærgeligt, men vi prøver at få rettet lidt op på det! :-)
Folk har meldt ind at Blogbot.dk har kørt ustabilt, og det har vi prøvet at kigge lidt på. Serveren har haft lidt sved på panden, men vi har skruet og tunet hvor vi kunne. Meldinger om fortsat ustabilitet er meget velkomne! :-)
Sidst men ikke mindst har vi introduceret en rudimentær “rapportér upassende indhold” funktionalitet på forsiden. Klik på linket, og du får mulighed for at beskrive i ord, præcist hvad du mener der er upassende ved bloggen. Ved de oplagte “overtrædelser” kan et enkelt ord være nok – f.eks. spam, avis eller forretning, men ellers er det en god ide at uddybe lidt. Hvis du er logget ind når du sender rapporten, er der større sandsynlighed for at vi reagerer på den.
Jeg håber I stadig er med os! ;-)